
Bogdepotet ligger i kælderen under bygning 3.
Der er normalt åbent mandag-torsdag fra kl. 10.40-12.45 (dvs. i begge de store frikvarterer) og fredag kl. 12.15-12.45 (i spisefrikvarteret).
Vi bruger mange bøger. Men bøger er dyre, og du skal derfor passe godt på dem ved at binde dem ind, skrive navn i dem og behandle dem ordentligt.
Skolen stiller de fleste undervisningsbøger gratis til rådighed. Bøgerne ligger i reoler, hvor hver klasse har sin egen. Hver bog har sit eget individuelle nummer i form af en stregkode. Du skal selv hente bøgerne og ved hjælp af sygesikringsbevis og bøgernes stregkode registreres det på computeren, at du har lånt dem. Det er den elev, der har lånt bogen, der hæfter for bogen. Så lad være med at lade andre bruge dit sygesikringsbevis til at låne på.
Du skal selv erstatte bøgerne, hvis du ødelægger dem eller smider dem væk. Bortkomne bøger, der dukker op igen og afleveres af låner selv inden for en periode på 3 måneder efter betaling af erstatning, kan afleveres og erstatningsbeløbet refunderes. Efter denne frist ydes ingen tilbagebetaling. Såfremt du afleverer en anden bog, end den du er registreret for, vil afleveringen ikke blive registreret i dit navn, og du vil stadig stå som skyldner af den oprindeligt lånte bog.
Bøger, som skolen rykker for mere end 2 gange, vil blive sendt til restance hos SKAT. Gælden vil herefter blive administreret af inddrivelsescenteret hos SKAT.
I åbningstiden er det normalt medhjælper Henny G. Mortensen, du møder i bogdepotet.