Download præsentation af undersøgelsen og/eller word-udgave af nedenstående tekst med alle figurer og diagrammer.
Elevtrivselsundersøgelsen er et af de obligatoriske punkter, der skal indgå i skolernes ressourceregnskab. Ressourceregnskabet, som er udsprunget af en i og for sig forståelig interesse for at kunne sammenligne, hvordan de offentlige midler forvaltes på uddannelsesinstitutionerne, men som også er en ressourcekrævende arbejdsopgave for både ministeriet og skolerne, er tidligere blevet præsenteret for bestyrelsen. Elevtrivsel (”brugertilfredshed”) er en af de indikatorer, der i ressourceregnskabet skal belyse uddannelsesinstitutionernes resultater i forhold til de overordnede uddannelsespolitiske mål.
På baggrund af et flerårigt udviklingsarbejde i Undervisningsministeriets regi og med deltagelse af repræsentanter for skoler og lederorganisationer er der udarbejdet et ganske omfattende spørgeskema, som skal benyttes ved alle skolers elevtrivselsundersøgelse. Spørgsmålene er altså en fælles standard, som af hensyn til sammenligneligheden ikke kan tilpasses lokalt. Herning Gymnasium var i 2010 en af de 90 stx-skoler, der valgte at lade firmaet Ennova stå for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen og ikke mindst udarbejdelse af en rapport om resultaterne. I 2011 deltog blot 48 gymnasier og HF-kurser i en tilsvarende elevtrivselsundersøgelse.
Spørgeskemaet blev udfyldt af eleverne ved at logge ind på en særlig hjemmeside, og besvarelsen var anonym. Resultaterne forelå midt i december i en omfattende rapport, der også rummer benchmarking mellem de deltagende skoler.
Svarprocenten for Herning Gymnasium var ved den netop afsluttede undersøgelse 94 %, hvilket er meget fint. Det betyder, at selv om undersøgelsen i sagens natur er baseret på elevernes subjektive (og anonyme) svar, kan resultaterne ses som udtryk for en generel tendens. En enkelt klasse (Seattle-science) var bortrejst på undersøgelsestidspunktet. Ellers havde deltagelsesprocenten været endnu højere.
Da der var 48 stx-gymnasier, der benyttede samme eksterne analysefirma til indsamlingen og behandlingen af data, er der udarbejdet benchmarkingresultater for alle deltagende gymnasier.
Herning Gymnasium klarede sig særdeles godt i undersøgelsen. Elevtrivslen måles overordnet set som et gennemsnit af følgende spørgsmål:
1. Hvilken karakter vil du give skolen som helhed?
2. I hvilken grad vil du anbefale skolen til andre?
3. I hvilken grad lever uddannelsen op til dine forventninger?
Herning Gymnasium ligger blandt de 10 bedste gymnasier i landet med en placering som nr. 9, og det vil sige over både lands- og regionsgennemsnittet. Blandt Region Midtjyllands gymnasier er Herning Gymnasium placeret på en 2. plads.
Der blev i lighed med 2010 stillet spørgsmål inden for 7 fokusområder:
1. Organisering på institutionsniveau (9. plads – sidste år nr. 42)
2. Underviserne på institutionsniveau (8. plads – sidste år nr. 13)
3. Undervisningen på institutionsniveau (6. plads – sidste år nr. 9)
4. Socialt miljø på institutionsniveau (5. plads – sidste år nr. 29)
5. Fysisk miljø på institutionsniveau (2. plads – samme som sidste år)
6. Egen motivation på institutionsniveau (1. plads – samme som sidste år)
7. Udstyr og materialer på institutionsniveau (inkl. IT-driften) (3. plads – samme som sidste år)
Det betyder, at Herning Gymnasium på alle 7 områder er placeret i top 10 blandt alle deltagende gymnasier. Og så er vi ovenikøbet for 2. år i træk i top 3 på de tre sidste dimensioner. Det er da ikke helt ringe, som man vil sige på jysk.
Når vi i figur 1 kan se det samlede resultat med benchmarking baseret på samtlige 29.500 elevbesvarelser på 48 gymnasier, så læser man først Herning Gymnasiums point, derefter regionsgennemsnittet for Region Midtjylland, landsgennemsnittet og sidst det bedste resultat for et gymnasium.
Der, hvor vi sidste år lå beskedent, iværksatte vi forbedringer. Og det har givet et positivt resultat i elevernes vurdering. Det var især med hensyn til organisering, specielt skemaplanlægning og information om ændringer af undervisningen samt det sociale miljø på skolen, at vi tog fat. Det er jo tilfredsstillende, at det arbejde, vi iværksætter, bliver bemærket af vore elever.
Organiseringen på skolen er baseret på besvarelser af spørgsmål om skolens studieadministration, ledelse og studievejledning.
Udenfor benchmarkingen spørges der tillige om information om uddannelsen, om aflysninger og ændringer af undervisningen og om skemaet. Det drejer sig også om ledelsen tager forslag fra eleverne seriøst og om skolen er konsekvent over for useriøse elever.
På dette område er resultatet for Herning Gymnasium blevet markant bedre end sidste år. Vi ligger over både regions- og landsgennemsnit. Ikke desto mindre er det et område, som vi fortsat bør have fokus på, fordi eleverne tillægger området stor betydning. Undersøgelsen har ingen anbefalinger til skolen udover at vedligeholde praksis.
Underviserne på skolen er baseret på besvarelser af spørgsmål om lærernes dygtighed, engagement i undervisningen og evner til at formidle stoffet.
Udenfor benchmarkingen spørges der tillige om lærerne er godt forberedte, anvender opdateret viden og materialer, motiverer eleverne, giver tilbagemeldinger på præstationer og arbejdsindsats, overholder aftaler, kommer til tiden og giver plads for humor i undervisningen.
Resultatet for Herning Gymnasium er her en mindre forbedring i forhold til sidste år. Her peger undersøgelsen på, at området tillægges stor betydning og derfor bør vedligeholdes. Undersøgelsen anbefaler specielt skolen at sætte fokus på lærernes evne til at formidle stoffet og lærernes evne til at motivere eleverne.
Undervisningen på skolen er baseret på besvarelser af spørgsmål om undervisningen, variationen i undervisningsformerne, sammenhængen mellem fagene, indflydelsen på undervisningen og hvorvidt man oplever at lære nyt hver dag.
Udenfor benchmarkingen spørges der tillige om, hvorvidt der er arbejdsro i undervisningen, om undervisningen forbereder til videre studier, om koordinering af opgaveafleveringer, om man drøfter resultatet af undervisningsevalueringerne, om man bruger skolens læringsplatform og sluttelig spørgsmålet om man forstyrres af andre elevers brug af pc’er i undervisningen.
Resultatet for Herning Gymnasium er pænt, idet der også her er tale om en relativ bedre placering end sidste år. Men pointresultatet er uændret. Det er et område, som eleverne tillægger stor betydning, og undersøgelsen peger på, at vi fortsat bør have fokus på dette. Undersøgelsen anbefaler specielt skolen at sætte fokus på variationen i undervisningen og sammenhængen mellem fagene. Men også elevindflydelsen på undervisningen bør have fokus. Det skal dog tilføjes, at resultatet af de spørgsmål, som ikke direkte indgår i benchmarkingen er meget positive for os.
Det sociale miljø på skolen er baseret på besvarelser af spørgsmål om det sociale sammenhold i klassen, om man føler sig tryg i klassen, om stemningen i klassen er præget af forståelse og respekt for hinanden og sluttelig om man kan få hjælp fra klassekammerater.
Udenfor benchmarkingen spørges der tillige om skolens sociale miljø, om skolen er et rart sted at være, om skolen gør noget for at man skal føle sig godt tilpas, om skolen laver gode arrangementer (fester, cafeer, frivillig idræt mv) og om man har god kontakt med elever i andre klasser.
Resultatet for Herning Gymnasium er udtryk for en væsentlig forbedring i forhold til sidste år. Det er meget glædeligt. Det viser, at vores opmærksomhed på dette område har båret frugt. Tak for det. Undersøgelsen anbefaler skolen fortsat at have fokus på det sociale sammenhold i klasserne og i stemningen på klassen med hensyn til forståelse og respekt for hinanden. Denne anbefaling er helt i tråd med skolens arbejde på området. Vi skal holde fast i, at det sociale miljø fungerer godt, og at vi fortsat investerer heri.
Skolens fysiske miljø er baseret på besvarelser af spørgsmål om de fysiske undervisningsforhold, skolens vedligeholdelse og rengøring, samt skolens indretning og udseende.
Der er ingen yderligere spørgsmål udenfor benchmarkingen.
Resultatet for Herning Gymnasium er udtryk for den samme flotte placering som sidste år, nemlig en 2. plads på landsplan. Undersøgelsen har ingen anbefalinger til skolen udover at vedligeholde praksis. Vi skal holde fast i, at det fysiske miljø bevares godt, og at vi fortsat investerer heri.
Elevernes egen motivation er baseret på besvarelser om egen indsats i undervisningen, om man medbringer relevant undervisningsmateriale til undervisningen, om man kommer til tiden, afleverer opgaver til tiden og overholder aftaler med lærerne.
Udenfor benchmarkingen spørges der tillige om elevernes motivation med hensyn til at lære nyt, og om man er med til at skabe arbejdsro.
Eleverne på Herning Gymnasium ligger (igen i år) på en suveræn 1. plads. Elevernes angivelse af deres egen motivation overgås ikke af andre. Undersøgelsen har derfor logisk nok heller ingen anbefalinger til skolen på dette område. Måske burde vi satse på at lære vore elever sanddruelighed og beskedenhed. Men nu skal det retfærdigvis anføres, at eleverne generelt (dvs. både her og på landsplan) ikke tillægger dette område særlig betydning for deres trivsel. Det er nemlig de første fire områder, der spiller den største rolle.
Skolens udstyr og materialer er baseret på besvarelser om hvorvidt eleverne har adgang til det nødvendige IT-udstyr, når de har brug for det, og om skolens IT-udstyr fungerer godt. Der er ikke andre spørgsmål.
Resultatet for Herning Gymnasium er udtryk for den samme flotte placering som sidste år, nemlig en 3. plads på landsplan.
Vi har dog tilkøbt ekstra undersøgelser af vore elevers tilfredshed med vores skoles IT-forhold. Undersøgelsen viser her, at eleverne bruger computere til en række undervisningsrelevante aktiviteter, såsom notetagning individuelt arbejde og gruppearbejde. Men undersøgelsen bekræfter desværre også, at eleverne på Herning Gymnasium i stort omfang bruger computeren til underholdning (chat, Facebook, film mv.) i timerne. Vi har her indikationer på et problem, som jeg mener, at vi skal have taget fat på at finde løsninger på.
Elevtrivselsundersøgelsen (ETU 2011) har også sammenlignet elevernes besvarelser på de enkelte hovedstudieretninger. Der er forskelle i elevernes opfattelser af både undervisningen og det sociale miljø. Men umiddelbart tillægger jeg ikke de konstaterede forskelle så stor betydning, men det giver da anledning til refleksion over, hvorfor der er disse forskelle. Elevtrivslen er dog marginalt større på de naturvidenskabelige studieretninger og marginalt mindre på de kunstneriske.
Ennova-undersøgelsen af 48 gymnasier kan ikke gennem den gennemførte benchmarking konstatere, at der er sammenhæng mellem skolestørrelse og elevtrivsel. Herning Gymnasium er blandt de største gymnasier. Der er et gymnasium lidt større end vores, der ligger lige så godt. Men der er også et, der er større, der ligger rigtig lavt.
De få skoler, der har en lidt højere elevtrivsel er dog alle mindre end Herning Gymnasium. Men der er også mange mindre gymnasier, der har en væsentlig ringere elevtrivsel end Herning Gymnasium.
Denne faktor spiller naturligvis en overordentlig stor rolle. Elevtrivslen (målt som generel elevtilfredshed) er størst i 1. g (80 points) og aftager derefter gradvist til 3. g, hvor den er lidt mindre (76 points). Men det skal tilføjes, at den siden 2010-undersøgelsen er steget lidt i både 1. og 3. g.
84 % af eleverne er ambassadører for skolen. Og dette resultat er forbedret med 3 procentpoints fra 2010-undersøgelsen. De er karakteriseret ved høj grad af tilfredshed og høj loyalitet. Deres yderst positive holdning til skolen bidrager positivt til skolens virke. Og de anbefaler formentligt også skolen og stx-uddannelsen til venner og bekendte.
5 % af eleverne er trofaste, dvs. at de udtrykker lav trivsel, men høj loyalitet. Når de på trods af den lave trivsel ikke ønsker eller overvejer at forlade skolen, kan det være begrundet i de betragtelige personlige omkostninger, der er forbundet med et skifte af uddannelse eller skole.
4 % af eleverne er troløse. De er meget kritiske over for skolen og ikke afskrækkede ved tanken om at skifte uddannelse eller skole, såfremt et bedre alternativ (i deres øjne) skulle tilbyde sig.
7 % af eleverne er på vej væk. De er generelt kendetegnet ved at være utilfredse, og de er i tvivl om deres valg af uddannelse eller uddannelsessted.
Hvor er det så, at man kan sætte ind for at forbedre elevernes trivsel? Ja, kort fortalt skal man jo netop sætte ind der, hvor det har betydning for deres læring og fastholdelse af det uddannelsesmæssige sigte: at blive en dygtig student fra Herning Gymnasium. Det har jeg kommenteret tidligere. Men herunder ser man, hvad Ennova-undersøgelsen 2011 selv peger på.
Ovenstående orientering refererer til skoleniveauet og er således udtryk for de overordnede, generelle tendenser på Herning Gymnasium. Resultaterne findes imidlertid også på klasseniveau og giver et helt anderledes nuanceret og varieret billede af elevernes opfattelse og vurdering på de udvalgte fokusområder. Klasserapporterne er udleveret til alle teamlederne, som hermed får et godt supplement til det videre arbejde med klassen. Dette sker naturligvis i samarbejde med resten af klasseteamet.
Udbyttet af og arbejdet med disse klasserapporter vil senere blive drøftet på uddannelsesledernes møde med teamlederne.
Jeg synes, at vi kan konstatere, at undersøgelsens resultater er særdeles positive for Herning Gymnasium i forhold til landsgennemsnittet. De områder, som vi sidste år ikke var tilfredse med, har vi gjort noget ved. Og resultatet er heller ikke udeblevet.
Det er alt i alt meget tilfredsstillende. Tak for det til hele skolens personale! Det kan vi sammen være stolte af.
De områder, som vi fortsat skal arbejde med indgår allerede i vore indsatsområder. Det drejer sig især om styrkelse af kvaliteten i undervisningen (lærersamarbejde, fokus på god undervisning, kompetenceudvikling). Og det drejer sig også om flere faglige og personlige udfordringer til eleverne.
Søren Brøndum
Januar 2012
Undersøgelsen blev gennemført som led i indsamling af materiale til det såkaldte Ressourceregnskab, der skal indsendes til Undervisningsministeriet. I januar 2011 har vi dog fået besked på, at den obligatoriske ressourceregnskabsaflæggelse er udsat til foråret 2013 (for året 2012).
Ved at klikke her kan du læse en sammenfatning af resultaterne i Elevtrivselsundersøgelsen.
I lighed med 90 andre stx-gymnasier fik Herning Gymnasium indsamlingen og bearbejdningen af materialet udført af firmaet Ennova.
Ved at klikke her, kan man se en PowerPoint med en række dias, der formidler hovedresultaterne fra undersøgelsen. Det er endvidere muligt at se, hvorledes Herning Gymnasium er placeret i forhold til andre gymnasier i regionen og på landsplan.
Du kan læse den nyeste Undervisningsmiljøvurdering fra skoleåret 2009-10 ved at klikke her.
