02-02-2010

Peter Krøjgård, som er professor ved Psykologisk Institut på Århus Universitet, besøgte mandag Herning Gymnasium.

Her var alle elever med psykologi så heldige at høre om den nyeste forskning indenfor moderne udviklingspsykologi med særligt fokus på spæd- og småbørn.

Det kompetente barn – og metoder til at måle disse kompetencer

De seneste 30 års udviklingspsykologiske forskning har i mange henseender ændret vores opfattelse af, hvad spæd- og småbørn kan og ikke kan. Disse forskningsmæssige fremskridt beror bl.a. på betydelige metodiske fremskridt og nyskabelser.

Peter Krøjgård redegjorde for en række centrale aspekter af den 0-2-åriges sociale og intellektuelle udvikling. Vi hørte og fik demonstreret, hvordan man ved hjælp af sindrige forskningsdesigns har kunnet påvise, at det lille barn langt tidligere end før antaget opfatter aspekter af den fysiske verden. Vi lærte om spædbarnets præverbale, kommunikative færdigheder og om udviklingen af forståelsen af andre mennesker som intentionelle væsener – det såkaldte "Theory of Mind".

At kontrollere et forsøg

Den meget engagerede forelæser Peter Krøjgård fortalte ivrigt om metodiske overvejelser og faldgruber og gav et levende billede af, hvorfor det er så vigtigt at kontrollere alle faktorer i et forsøg og hvordan sådanne kan kontrolleres.

Forsøg med spædbørn er særligt interessante, da man her har med præverbale væsner at gøre, som ikke bare kan svare på spørgsmål eller i det hele taget gøre sig verbalt forståelige. Man skal derfor tage udgangspunkt i deres kommunikative kompetencer, som på dette alderstrin bl.a. er at sutte.

Her bruger man sutteteknikken, hvor en sut har en indbygget sensor, der registrerer suttefrekvensen. En anden veludviklet sans er synssansen, hvortil man har udviklet præferenceteknikken, hvor det registreres, hvad barnet kigger på. Den nyeste metode er her eye-tracking, hvor en maskine kan registrere, hvad barnet kigger på.
 

Tilbage