
Gymnasiet begynder med et grundforløb på et ½ år. Grundforløbet er det samme for alle elever. Det giver dig indsigt i gymnasiets fag og arbejdsmetoder og forbereder dig til valget af studieretning.
Derefter følger et studieretningsforløb på 2½ år. En studieretning består af en række fælles obligatoriske fag og to-tre studieretningsfag. Disse fag udgør tilsammen studieretningen, hvor flere fag er nært knyttet til hinanden og derfor kan arbejde tæt sammen i perioder.
I starten af 1.g dannes de enkelte klasser af elever, der ved ansøgningen har ønsket samme studieretning. Men den endelige klassedannelse finder først sted efter valget af studieretning i december.