Digital post

I henhold til gældende lovgivning skal alle borgere i Danmark over 15 år have en digital postkasse, hvor man kan modtage post fra det offentlige. Digital Post garanterer, at post sendes og opbevares på den mest sikre måde.

Herning Gymnasium fremsender information om skolestart mv. til dig i din digitale postkasse (på borger.dk, i e-Boks eller mit.dk). Er du under 18 år, sender vi også en kopi til dine forældre/værge.

De sikre hjemmesider, hvor du kan læse digital post, er borger.dk, mit.dk og e-Boks.dk. Den digitale post sendes krypteret. Det betyder, at sikkerheden er meget høj – også højere end ved almindelig papirpost eller mails.