Evaluering

Elever og lærere samarbejder om en systematisk evaluering af undervisningen. Dette sikrer åbenhed og synlighed om udviklingen af undervisningen med henblik på at forbedre elevernes udbytte af den.

Evalueringssamtaler i grundforløbet

Hver enkelt grundforløbselev skal i slutningen af september/starten af oktober have en samtale med en studievejleder eller uddannelseschef. Samtalen varer ca. 15 minutter og tager udgangspunkt i en selvevaluering, eleven har udfyldt inden samtalen.

Eleven og studievejlederen/uddannelseschefen taler bla. om elevens faglige niveau, herunder resultatet af grundforløbets matematik- og læsevejledningsscreening samt øvrige faglige screeninger. Samtalen drejer sig også om ønsker til videre uddannelse og valg af studieretning mv.