Musik på skolen

Herning Gymnasium har et aktivt musikmiljø, også ud over de aktiviteter der er knyttet til den egentlige musikundervisning.  

Øvegrupper kan få øvetider i musiklokalerne efter skoletid for så senere at vise deres kunnen ved bl.a. fredagscaféer, morgensamlinger eller ved skolens årlige musikfestival ”Grønnegårdscaféen”, der finder sted hvert år i maj. 

Skolen præsenterer også hvert år et større musicalprojekt. I den forbindelse afholdes en mindre audition for de elever, der har lyst til at performe fra scenen, men husk, at der også skal bruges en del hjælpere til de praktiske gøremål (herunder scenografi, sminke, kostume m.v.). Arbejdet med musicalen foregår normalt onsdag eftermiddag efter skoletid fra uge 43 og frem til premieren i uge 5 . Hvis du ønsker at være med, skal du allerede nu reservere weekenderne i januar. Selvfølgelig kommer der inden juleferien en specificeret plan for disse weekendprøver.

Endelig danner skolens musikere sammen med tidligere elever og lærere et orkester til at akkompagnere Les Lanciers ved kongeballet sidst i februar