JuniorTalent

Print

Det er cool at være klog…

Talentudviklingsprogrammet, JuniorTalent, åbner på Herning Gymnasium. Derfor kan alle dygtige og engagerede elever i 8. klasse nu kan søge optagelse på JuniorTalent-holdet  på Herning Gymnasium. Mottoet er: “Det er cool at være klog”.

Er du nysgerrig, motiveret og engageret, og søger du flere og sværere faglige udfordringer, så er du måske et kommende JuniorTalent.

Så har du lyst til flere faglige udfordringer, end du får i den almindelige undervisning? På JuniorTalent bliver du udfordret inden for alle typer af fag. JuniorTalent er både et tilbud til dig om at udvikle dine boglige talenter og en hjælp til at afklare dit valg af uddannelse.

Forløbet består af i alt 5 dage fordelt over et år, hvor du deltager i seminarer inden for naturvidenskab, samfundsfag og humaniora. Hver seminardag har et tema, fx en dag om kræft og strålebehandling, en dag om politisk retorik eller en dag om verdenssprog.

Underviserne er gymnasielærere, som assisteres af dygtige gymnasieelever, og dagen består af en kombination af faglige oplæg og praktiske øvelser og opgaver.

Ansøgningsskema

 

Se introduktionsvideo til JuniorTalent: