Designprocessen er central i faget, og griber ind i alle faglige aktiviteter og bygger på den måde bro til såvel folkeskolefaget Håndværk og design, hvor eleverne har stiftet bekendtskab med designproces- og praksis, samt relevante videregående uddannelser, hvor designprocessen ligeledes er central. Det er gennem elevernes arbejde med designprocesser, at de primært opbygger deres faglighed. Desuden undersøges professionel design og arkitektur først og fremmest som resultat af en proces, dens betingelser og muligheder. Dette blik lægger sig op af det almendannede formål om at lære ele- verne at se design og arkitektur som afhængig af tid, sted, kultur og samfund. På den måde kan man med fokus på processen spørge: Hvilke valgmuligheder har samtiden stillet til rådighed for designe- ren/arkitekten i den proces, der har ført frem mod et endeligt resultat? Omvendt kan design og arkitek- tur også læses som udtryk for fx en bestemt periode og dermed optræde som kilder til forståelse af en given historisk kontekst.