Tyr og Fenrisulven

Print

Tyr og FenrisulvenTyr og Fenrisulven 2003

Per Kramer Møller 1942-2010
Olie på masonit   – 760 x 260 cm

På væggen ind mod festsalen har der siden 2004 hængt et stort værk af Per Kramer Møller. Værket er smukt installeret, sat præcist ind i væggen og i samarbejde med Kramer valgtes der en vægfarve, der indrammede værket på bedste vis, og i dag fremstår kantinens endevæg som eet stort kunstværk, der passer perfekt ind i rammerne.

Per Kramer Møller var en alsidig og højst karismatisk kunstner, som ikke kun lavede traditionelle billeder, men også installationskunst og happenings. Kramer var udsendt som soldat i Gaza i 1965, og da han kom hjem, modtog han i tre år undervisning på Århus Kunstakademi. Han kom aldrig ind på det statsanerkendte akademi, og måske derfor forblev han ærkejyde. Han opfandt det jyske flag og kæmpede en kamp med humor og entusiasme mod al ”Kjøbenhavneri”. Efter endt uddannelse i Århus voksede han sig støt og roligt til at blive en fremtrædende skikkelse i de jyske kunstnerkredse og udstillede talrige steder, også i udlandet. De sidste år af sit liv opholdt han sig dog mest ved sit hjem i Thyborøn.

Værket Tyr og Fenrisulven har en titel, der refererer til myten i den nordiske mytologi om den dæmoniske figur Fenrisulven, der bliver bundet af aserne med stærke lænker, men alligevel bider Tyrs hånd af. Det er, som om aserne ikke rigtig vil gøre noget, fordi de ved, at mytens gang i retning af Ragnarok er uundgåelig, og kun Tyr er modig og lægger sin hånd i ulvens mund som pant.

Grundtvig anvendte det metaforiske udtryk ”dødbideri” om Fenrisulvens bid, der i overført forstand har medført åndløshed i Grundtvigs egen samtid. I 1974 genbrugte Ebbe Reich Kløvedal det i titlen til skuespillet Til kamp mod dødbideriet – et tilsvarende billede om det åndssløve, etablerede og materialistiske samfund. Kramer troede også på den identitetsskabende fortælling.

Moralen ligger lige for: Hvis man sætter Kramer ind i Tyrs rolle, så ser man for sig kunstneren, der fortæller beskueren, at det er nu, du skal ind i kampen! Når holdningen til politikerne bliver ”de gør alligevel, hvad de selv vil”, eller hvis vi giver op på forhånd i forhold til forureningen eller andre belastede emner, så skal vi se den opofrende Tyr for os og tænke, at nogen må da gøre noget.

Der er dog også en anden side af historien – eller myten. Tyr handlede tilsyneladende ridderligt over for de andre aser, men reelt var det et led i rænkespillet over for ulven, og undervejs bider så ulven Tyrs arm af. Det vil sige, at myten også kan forstås på den måde, at Tyr faktisk ikke vidste, hvad han var gået med til, han handlede i virkeligheden ikke modigt, men dumt. Set i dette lys, kan man sætte en ung udsendt soldat ind i Tyrs sted – nøjagtig som Kramer selv var udsendt til Gaza i 1965 – men det kunne være Afghanistan i dag og tænke over, hvor mange af disse unge mennesker der handler modigt, eller om de handler dumt uden at vide det – da chancen for at miste højre hånd er større nogle steder end andre.

Med de skarpt markerede konturstreger, en ekstrem enkelthed og klare farver bliver helhedsindtrykket grafisk. Men samtidig er begge figurer så store. Det er en selvsikker kunstner, der har lagt pensel til dette værk. Farverne er også valgt med en bestemt hånd – blå nuancer, orange og rød er holdt i et mere eller mindre vedholdende vandret mønster og hjælper til, at forgrund og baggrund i figurerne falder let sammen. Beskueren kommer i tvivl om, hvor Tyr har armen, den er helt rød i sine konturer – som en tegneseriefigur er han flad, kun bygget op af stregerne.

Nordisk mytologi er kunst i sig selv, men her har Per Kramer Møller skabt et værk, der på én gang er tidløst og meget moderne. Det ville ingen mening give at begynde at male myten naturalistisk. Et så stort drama kræver abstraktion for at kunne virke nu til dags.