Vores dygtige administrative medarbejdere står altid klar til at besvare spørgsmål.
Skolen har en del grafiske tryk, hvoraf nogle er lavet af danske Cobra-kunstnere. Cobra er i Herning især kendt for kunstnerne Carl Henning Pedersen og hans hustru Else Alfelt, som har deres eget museum i Birk. Men Cobra var meget mere end blot dansk. Bevægelsens navn COBRA er dannet ud fra forbogstaverne til de stiftende landes hovedstader: Copenhagen, Brussels og Amsterdam. Bevægelsen blev stiftet i 1948 og blev opløst allerede 3 år efter. Men Cobra har haft betydning mange år efter sin opløsning. Både praktisk, fordi mange kontakter blev skabt, og kunstnerisk, fordi den inspiration, der flød på tværs af grænserne, fik betydning for eftertiden.
Ét af Cobra-medlemmerne var Egill Jacobsen. Han er repræsenteret i skolens samling med en serie på i alt 9 litografiværker, hvoraf nr. 1 er afbildet her. Litografierne er trykt i fem farver og er ikke daterede.
Jacobsen har leget med penslen ved at sætte klatterne rundt på hele fladen, så der opstår en lille storm på papiret. Han har også pustet til malingen eller ladet den løbe for at danne små mønstre, som det ses i den mørkeblå farve. Tilsammen danner de vandrette legende mønstre et skelet. Skelettet bliver til en maske i kraft af de to sorte klatter, der sidder nøjagtig der, hvor et barn også ville placere øjnene i et ansigt.
Skelettet som en opbygning af masken har været Jacobsens udgangspunkt i utallige malerier og, som her, tryk. Skelettet danner udgangspunkt for et koloristisk variationsmaleri af overvejende lyrisk karakter, hvor penslen danser så rytmisk hurtigt, at masken ind imellem bliver væk, og værket bliver til ren vegetation. Brugen af ganske få grundfarver er også meget typisk Jacobsen.
Jacobsen er kendt som Maskens Mester. Inspirationen til maskemaleriet kom fra en rejse til Paris i 1930’erne. Her mødte Jacobsen Picasso, og mødet med ham og hans værker gjorde så stort indtryk, at det ændrede Jacobsens måde at male på. Inden rejsen til Paris havde han i København studeret et enkelt år på Akademiet og havde gennemgået en udvikling, der, som han selv beskriver det, var først naturalistisk, så socialrealistisk, siden surrealistisk og endelig ekspressionistisk! Men det skulle altså være Picasso med kubismen, der skulle hjælpe Jacobsen det sidste stykke vej til at finde sin egen stil. Han opdagede, hvor direkte og spontant Picasso malede, og hvor stoflig hans penselføring var, og efter det blev penselføringen maleriets vibrato for Jacobsen.
Ud over Picassos penselføring var inspirationen også den tidstypiske interesse for etnografisk kunst – som for eksempel masker. Efter hjemkomsten fra Paris kom maskerne stille og roligt frem og fortsatte med at være det foretrukne motiv resten af Jacobsens karriere. Lidt specielt ved Jacobsen er også, at bortset fra et par udsmykninger er alle hans værker staffelibilleder.
Jacobsen blev i 1959 professor ved Kunstakademiet som den første abstrakte kunstner i Danmark. Han modtog Eckersbergs Medaillen i 1959 og Thorvaldsens Medaillen i 1969.