Vores dygtige administrative medarbejdere står altid klar til at besvare spørgsmål.
Til elever der i løbet af 7.-9. klasse skal gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb, som det fremgår af læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi.
Naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål spiller en central rolle i elevernes arbejde i fællesfaglige forløb – både til prøven og i den fællesfaglige undervisning.
Naturfag på gymnasiet er tænkt som at passe til et fællesfagligt fokusområde om:
Gennem deltagelse i Naturfag på GYM kan dine elever få en anderledes oplevelse med naturfag, hvorigennem dine elever kan eksperimentere, udforske og søge forståelse. Såvel fagligt stærke elever inden for naturvidenskab samt elever der engagerer sig i helt konkrete virkelighedsnære problemstillinger, vil kunne opleve dagen motiverende og vedkommende.
Underviserne er gymnasielærere, som assisteres af dygtige gymnasieelever. Dagen består af en kombination af faglige oplæg, praktiske øvelser og opgaver, alt sammen i vores laboratorier og med egen databehandling.
Dine elever vil således skulle lave egne undersøgelser, arbejde med elektronisk dataopsamling og tage stilling til egne resultater, samt hvilken betydning disse har, for den overordnede problemstilling.
Radon er en farveløs og lugtfri gas der kan komme ind i vores huse uden vi opdager det. En af udfordringerne ved dette er at radon er et radioaktivt grundstof som kan skade vores celler.
Dagen kommer til at tage udgangspunkt i stråling der kommer fra Radon. Eleverne får både praktisk og teoretisk viden om hvor radioaktiviteten i hverdagen kommer fra og de skal selv måle radioaktivitet på gammelt kælderstøv og tjekke om der kommer stråling andre steder fra. Eleverne kommer desuden til eksperimentelt at undersøge hvordan stråling påvirker celler.
Når elevernes dag på gymnasiet er færdig, har de et skriftligt journalarbejde og baggrundsviden omkring radioaktivitet, radon som grundstof, hvorfor radon er et større problem på Bornholm end i Jylland samt hvordan stråling påvirker levende celler.
Eleverne bliver således klædt på til den naturfaglige prøve. Vi hjælper således eleven til at kunne udarbejde en ”naturfaglig problemstilling” og tilhørende ”arbejdsspørgsmål” fra fagene biologi, fysik/kemi og geografi for temaet: ”Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår”
Tilmeld din klasse i denne kontaktformular.
Hvis du har yderligere spørgsmål, så send Klaus en mail.
Klaus Christensen (KC)
Tlf.: 23838398
E-mail: kc@herning-gym.dk