Nyheder

Print

Bezzerwizzer!

I går havde elevrådet inviteret alle eleverne med til bezzerwizzer eftermiddag med snacks, hygge og selvfølgeligt et væld af forskellige spørgsmål.

Der var i år dobbelt så mange deltagere som sidste år, og de hyggede sig alle gevaldigt! Elevrådet havde sørget for at der ikke manglede hverken chips, slik eller chokolade, så ingen skulle gå sukkerkolde mit i en tænkepause.
Spørgsmålene fløj hen over bordet, og svarene lige så. Selv en superhjerne som Xavier fra X-men ville have fået kamp til stregen med den hjernekraft som strømmede i kampen for Bezzerwizzertitlen. Men vigtigste af alt hyggede eleverne sig med hinanden på tværs af både årgange og klasser, hvilken bedre måde findes der at bruge fredag eftermiddag?

Nedenfor kan du se billederne fra de de tre borde som kæmpede om titlen og æren.

Tekst og fotos af Jens Hedegaard Malmberg