Nyheder

Print

Big is Beautiful

Eleverne fra Herning Gymnasiums musikklasser deltog søndag den 2. april i en koncert i Herning Kongrescenter med den kendte danske sing a song writer Tina Dickow med band. Arrangementet, der hed ”Big is Beautiful”, samlede 350 korsangere fra Midt- og Vestjylland, hvor Herning Gymnasiums musikelever var blevet valgt til at være en stor del af disse.

De fortolkede ved koncerten nogle af Tina Dickows mest kendte sange sammen med sangerinden selv og hendes band.

Tina Dickow førte publikum gennem aftenen med små anekdoter og tanker om musik og om livet generelt. Og med god hjælp fra hendes mand Helgi Jonsson, hendes band og ikke mindst det 350 mand dygtige kor under ledelse af dirigent Jens Johansen blev det til en aften, der både kaldte på de store følelser såvel som smilebåndet.

Tekst: Mette Bonde Lauritsen

chevron-right chevron-left