Nyheder

Print

Det pungstrammende hav og det hellige havdyb

Temadag om litterær oversættelse for klassikerne

Hvordan man oversætter poesi – mere præcist cirka 2000 år gammel kærlighedslyrik og en lige så gammel oldgræsk drikkevise? Dét var emnet for den klassisksproglig studieretnings temadag den 5. april. I den anledning fik Herning Gymnasium besøg af græsk-latinholdet 3e fra Gefion Gymnasium i det indre København. 3x på Herning Gymnasium har nemlig venskabsklassen 3u/e, der ligesom 3x består både af science-elever og klassikere (med græsk og latin på A-niveau). Det blev en festlig dag med masser af oversættelsesarbejde og hele to oplæg.

Først Karsten Sand Iversen, litterær oversætter bosiddende i Herning. Sand Iversen er én af Danmarks største og flittigste oversættere, og hans oversættelse af James Joyces roman Ulysses er blevet en stor succes. Sand Iversen holdt et fængende foredrag om at oversætte en roman, der mange steder er noget nær uforståelig, men på samme tid for de indviede er særdeles morsom. Blandt mange andre pointer var dén, at ”the scrotum-tightening sea” (et sted hvor Joyce leger med homerisk sprogbrug og opfinder sit eget homeriske epitet) ikke skal oversættes med ”det pung-strammende hav”, men snarere – for at bibeholde det musikalske – med ”det scrotum-skrumpende hav”.

Dernæst dr.phil. Ole Thomsen (Aarhus Universitet), der indførte eleverne i oversættelsesproblematikker i forskellige værker oversat fra enten græsk eller latin til dansk, lige fra Thomsens egen oversættelse af Tacitus’ beskrivelse af Nero i Annales eller af Ludvig Holbergs latinske selvbiografi, Aarhus Katedralskoles latinske motto hentet fra Ovids Tristia, Otto Steen Dues oversættelse af Odysseen og Iliaden til Vilhelm Andersens fordanskning af Horats’ ode 4.11. Én af pointerne var, at Otto Steen Dues ”haled vi allerførst fartøjet ud i det hellige havvand” er langt dårligere end Christian Wilsters ”haled vi ned fra Land vort Skib i det hellige havdyb” (Odysseen XI,1-2). Et havdyb kan være helligt, men det kan havvand ikke. Muligvis ville Otto Steen Due bevidst afvige fra sin forgænger, men det er der ifølge Thomsen ingen grund til, når Wilster havde fundet løsningen over alle løsninger på netop dette vers. Man må gerne overtage forgængernes perler. Thomsens store råd var, at man skal søge virkningslighed – hvis en latinsk tekst er fræk, skal den danske oversættelse også være det, og når en græsk tekst er poetisk, nytter en upoetisk, ordret oversættelse ikke. Foredraget indeholdt ekspertråd til klassikerne: Man må gerne bruge latinske fremmedord på dansk. Det bliver ikke mindre ’dansk’ af den grund, for dem har vi jo mange af. Et andet råd: Man kan med fordel huske, at det sapphiske versemål går efter salmen Mægtigste Kriste!

Til slut talte de to oversættere med hinanden, og de blev enige om, at det tyske dictum ”so jung kommen wie nicht mehr zusammen” nødvendigvis må indeholde ordet igen på dansk. Man var ikke i tvivl om, at Sand Iversen og Thomsen simpelthen ånder og lever for oversættelse til det smukkeste modersmål, man kan tænke sig: Det danske sprog.

Dagen blev afsluttet med kåringen af den bedste litterære oversættelse, som er gengivet her. Teksten er en drikkevise af en slags forfattet af en anonym digter, der stod i den anakreontiske tradition.

Ved guderne, lad mig drik’
lad mig så bare bælle
Jeg ønsker virk’lig at rase.
Alkmaion og den barfoded’
Orestes var rødglød’nde
da de havd’ myrdet mødrene.
Men jeg dræbte ikke én
da jeg rød druedrik drak
Jeg ønsker virk’lig at rase.
Før var Herakles rasende
mens han rystede det skræk’lige kogger
og den iphitiske bue.
Engang var Ajax ogs’ vred
da han svingede med skjoldet
og Hektors sværd:
jeg har et bællebæger
og denne krans om håret
Bue og sværd har jeg ikke
Jeg vil, jeg vil rase.

Tekst: Maria, Sara, Isabella og Thea

chevron-right chevron-left