Nyheder

Print

Dimissionen for Akademiet for Talentfulde Unge (ATU)

Torsdag den 9. januar fik 7 elever fra Herning Gymnasium diplom på, at de har fulgt ATU-forløbet i de seneste 2 år. Det drejer sig om Mette Landkildehus (3.T), Victor Klink Bjerre (3.X), Made Hede Aaby (3.Y), Kattia Nguyen (3.V), Stine Breiner Pedersen (3.Y), Anne-Cecilie Vesterby Andersen (3.Y) og Amalie Mosgaard Risager (3.Z).

Udover at få overrakt diplomet, blev der også sagt et par pæne ord til de mange deltagende, og her var en af Herning Gymnasiums elever blevet inviteret til at sige et par ord. Stine Breiner Pedersen (3.Y) holdt den ene af to elevtaler, og fik fornøjelsen af at tale lige efter rektor for Aarhus Universitet og før formanden for Region Midtjylland. Du kan se en bid af Stines tale og af selve diplomoverrakelsen på denne video: ATU-dimission

Hvad er akademiet for talentfulde unge?

Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er et talenttilbud for elever, der har evne og lyst til at arbejde ekstra med deres faglige og akademiske interesser. ATU samler disse fagligt engagerede elever og tilbyder dem muligheden for at blive dygtigere i et intenst miljø. Deltagerne er tilknyttet programmet i to år fra midten af 1.g. frem til første semester af deres 3. g. år. ATU er møntet på at inspirere og udfordre eleverne fagligt samt forberede dem på en akademisk karriere og i løbet af de to år på ATU møder eleverne en række forskellige videregående uddannelser og en række virksomheder.

Tekst og foto: Nis Peter Ahlmann