Nyheder

Print

Elevrådet i forandring

Elevrådet har over sommerferien gennemgået store forandringer. Klasserådet, som bestod af 84 medlemmer, 2 fra hver klasse, har skiftet navn til elevrådet. Det, man fra sidste år kendte som elevrådet, har nu skiftet navn til elevrådets forretningsudvalg og er blevet barberet ned fra 15 medlemmer til 9 medlemmer og formandskabet.

Elevrådets forretningsudvalg og består af: Sarah Agerbo Plauborg (1.z), Christian Ellehammer Nielsen (1.m), Anne Sofie Juul Kirkeby (1.z), Phillip Vivet (2.u), Bolette Nilsson (2.p), Oliver Thomander Bøge Krätz (2.q), Emil Hjort (3.p), Ditte Beck Angel (3.u), Simone Fjendbo Damgaard (3.p), Christian Buhl Jacobsen (3.t) og formand Rasmus Weile (3.t)

Som en del af ændringerne mødes det samlede elevråd en gang om måneden, hvor man diskuterer diverse emner ønsket af elever såvel som ledelsen. Dagsordenen til disse møder bliver udarbejdet i samarbejde mellem elevrådets forretningsudvalg og ledelsen for at sikre, at alle stemmer bliver hørt. Igennem den seneste tid har elevrådets forretningsudvalg arbejdet med emner som Midttrafiks lukningstruede busruter, julecaféen i samarbejde med ÆB og gennemgang af de nye vedtægter.

Hvis man ønsker at komme i kontakt med elevrådets forretningsudvalg, kan man skrive til Elevradetsforretningsud@herning-gym.dk

Tekst: formand Rasmus Weile