Nyheder

Print

Emma Holtens feminisme

Når jeg kigger ud over rækkerne af gym-elever, er jeg positivt overrasket over den dejligt mangfoldige sammensætning af køn. Der er jo – mod hvad jeg må indrømme, jeg havde frygtet – nærmest flere drenge end piger. Og Emma Holten siger da også selv, at oplægget netop ikke kun er til kvinder, der er blevet udsat for hævnporno – næh, det løser jo ikke problemet i sig selv.

Holten fortæller på en levende og sjov måde, som er præget af alle nutidens slangudtryk, først og fremmest om sin oplevelse for cirka 7 år siden, hvor hendes e-mail blev hacket, og hun fik lækket og delt et nøgenbillede, som hun havde sendt til sin daværende kæreste. Dette nøgenbillede blev delt helt sindssygt meget, og hun blev – og bliver stadig – voldsomt seksuelt chikaneret.

Folks reaktioner på episoden kommer til at munde ud i, at Emma får omvæltet sit etablerede billede af Danmark som moderne seksuelt frigjort. For Holten fortæller gennem konkrete episoder fra sit liv om situationer, hvor folk slet ikke har kunnet behandle hende normalt. Først efter noget tid vendte hendes sorg sig til vrede på de folk, som shamede hende.

Det altoverskyggende er, at folk synes, at man er mindre værd, når man har fået delt et nøgenbillede; man er ikke nær så værdig som kæreste, man er ikke nær så værdig på dates, man er ikke nær så værdig hjemme hos svigermor, og man er ikke lige så værdig til en jobsamtale. Hun ved, at hun vil blive chikaneret seksuelt hver dag resten af sit liv. Det gør indtryk.

Senere henne i oplægget kommer hun ind på både feminisme – det store fy-ord – og får på et tidspunkt henkastet sagt “fuck Trump”, hvilket udløser et bifald fra publikum. Hun får også belyst den underlige måde, medierne har håndteret problemstillingen på; hun ærgrer sig over, at medierne har kigget så meget på, hvad kvinder kan gøre for at undgå at blive udsat for deling af nøgenbilleder uden samtykke i stedet for at kigge på det faktiske problem: hvorfor folk deler disse nøgenbilleder, når de ved, det går ud over en anden person?

Hvorfor er det nogensinde fair, at et offer, der ikke har gjort noget kriminelt, skal stå til ansvar for noget, en anden person ulovligt har udsat dem for? Som hun selv sammenligner det: det ville være ligesom at anklage en person, som havde fået stjålet et stort, lækkert fjernsyn for at have et for stort fjernsyn. Alt i alt kan man mærke, at lytterne har fundet oplægget interessant.

Tekst: Sofie Steffensen Bach, 3.u

chevron-right chevron-left