Nyheder

Print

Forvandlingskuglen

Månedens portræt: Lisbeth Kjærulff

3.c, årgang 1991

Jeg husker min gymnasietid som en rigtig dejlig periode af mit liv! Det var her jeg fik mit livs bedste veninder, vi var fire piger, som gik i samme klasse, og som allerede fra 1.g knyttede stærke bånd. Vi har alle udviklet os i vidt forskellige retninger, arbejder med vidt forskellige ting og bor langt fra hinanden, men i dag betragter jeg dem alle som en del af min familie. Jeg ved, at vi vil være i hinandens liv for evigt, og de står mit hjerte utrolig nært. Vi har en historie, som går langt tilbage, og gymnasiet bandt os sammen.

En teenager bliver voksen
Mine yndlingsfag var (måske naturligt nok) musik og drama, men også dansk. Jeg havde Steen Visti til dansk. Han og Anette Højlund var de to lærere, som jeg følte mig mest inspireret af. Jeg husker, at de altid behandlede en, som om man var voksen, og det ku’ man jo godt li’, når man var en teenager med hormonerne drønende rundt i kroppen! Der var masser af mulighed for at udvikle min musikalske interesse på gymnasiet, og jeg brugte allerede dengang meget tid på musikken uden at vide, at det skulle være den vej, jeg skulle gå!

Efter gymnasiet rejste jeg direkte til Schweiz for at arbejde på en restaurant. Det var noget af en omvæltning for mig, og første gang jeg virkelig prøvede at være væk hjemmefra. Det var benhårdt arbejde, og jeg blev på mange måder voksen på det halve år. Med en arbejdsdag på godt ti timer, et sprog, jeg ikke forstod et muk af, og en chef, der talte med meget store bogstaver det meste af tiden, fik jeg en del “hår på brystet”!

Børnehave og det Kongelige Teater
Da jeg kom hjem fra Schweiz, arbejdede jeg i nogle år i en børnehave i Ikast, og på den måde finansierede jeg undervisning i klaver og sang, så jeg kunne søge på musikkonservatoriet. I 1995 kom jeg så ind på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus på klassisk sang, hvor jeg gik i fire år, og i 2001 tog jeg diplomeksamen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Så var jeg uddannet klassisk sanger!

Jeg har været så heldig, at jeg har fået mange gode udfordringer inden for mit fag. Lige efter konservatoriet måtte jeg jo gå til auditions for at få roller, og så kom det hele langsomt i gang, og jeg fik bygget et godt netværk op inden for branchen. Selv om jeg er uddannet i klassisk sang, har jeg bevæget mig inden for mange andre genrer ud over operaen: Musical, revy, tegnefilm, tv, teater, og jeg har også arbejdet som instruktørassistent for Kasper Holten på Det Kgl. Teater i flere omgange. Jeg har set det at være en slags “forvandlingskugle” som en positiv ting og som en styrke. Det at kunne tage en udfordring op og sige: “Det her ved jeg ikke, hvordan man gør, men jeg kan forsøge at lære det” har ofte båret frugt, og jeg er blevet nogle erfaringer rigere og har lært noget nyt, som jeg kunne tage med mig videre til nye arbejdsmæssige udfordringer.

Jeg har arbejdet på mange af landets teatre som skuespiller og sanger: Den Jyske opera, Den Fynske Opera, Den Ny opera, Folketeatret, Det Ny teater, Det Kgl. Teater, Gladsaxe Teater og flere andre. Desuden har jeg på DR medvirket i ”Sigurd og operaen”, Sigurd Barrets programmer om opera for børn. Og så har jeg været ansat i Herning Kongrescenters opsætning af My fair lady som blomsterpigen Eliza Doolittle. Jeg har aldrig været fastansat noget sted, men arbejdet siden 2001 som freelance sanger og skuespiller.

Find passionen
En af de vigtigste erfaringer, jeg har gjort mig i livet, er, at man selv er ansvarlig for sin lykke! Man kan ikke pådutte andre den, og man kan ikke kræve, at andre gør en lykkelig. Det er vigtig at have passion i sit liv, at finde noget at være passioneret for. Det er jeg i forhold til mit arbejde. Jeg brænder virkelig for at synge, spille og skabe musik. Det er en af de ting, der kan gøre mig lykkelig, men det er (heldigvis) ikke den eneste ting, der gør mig lykkelig!

I gymnasietiden begyndte jeg at bygge grundpillerne til det fundament, jeg står på i dag. Den mulighed havde jeg som en ung pige, født og opvokset i Herning, og i dag føler jeg mig meget heldig og taknemmelig over, at jeg havde den mulighed i livet…