Nyheder

Print

HG’s naturklub garver skind

Når man går en tur i naturen, er det sjovt at indsamle materiale fra dyr og planter. Måske skal det bruges i en juledekoration eller hænges op som pynt på værelset – kun fantasien sætter grænser. Nogle ting er nemme at gemme, da de ikke kræver nogen konservering, eksempelvis fjer, kogler eller knogler. Det er straks lidt sværere, hvis man vil gemme et muldvarpeskind eller et stykke rådyrskind. Både muldvarpeskind og rådyrskind er meget velegnet til fluebinding.

HG’s naturklub har arbejdet med at garve skind fra rådyr.  Garvningen blev påbegyndt torsdag den 23/2 i 6. modul i NV-laboratoriet, hvor skindene blev rengjort for hinder og muskler. Derefter blev skindsiden smurt ind i en blanding af alun og salt, og skindene blev gemt i en uge. Man kunne frygte, at skindene havde en rådden lugt efter en uge, men det var heldigvis ikke så galt. Skindene blev derefter skyllet rent for alun og salt og spændt op i trærammer.

Skindene blev også undersøgt for diverse parasitter. Skovflåten er jo en berygtet parasit, som blandt andet har rådyret som værtsdyr. Imidlertid fandt vi ingen flåter, men derimod mange lusfluer (Lipoptena cervi), som ligeledes kan overføre en række forskellige sygdomme. Lusfluen har en livscyklus med et vinget stadie, hvor den finder en ny vært. Så snart den har fundet en ny vært, mister den vingerne, og den fladtrykte krop og kraftige ben gør den velegnet til at leve et liv i eksempelvis pelsen på et rådyr.

Mængden og sammensætningen af parasitter afhænger muligvis også af tidspunktet, hvor rådyret er blevet skudt. Det anvendte rådyr var blevet skudt ved nytår 2016/2017.

Rådyrets kranium blev ligeledes afkogt, og ud fra tænderne kunne vi fastslå, at det var et ungt dyr på ca. 1½ år.

Tekst: Hans-Rudolph Lenler-Eriksen