Nyheder

Print

How y’all doing?

Sådan starter man en samtale i North Carolina. Dette er blot én af mange erfaringer, som 20 elever fra henholdsvis 3.r, 3.t, 3.b og 3.u har gjort sig i løbet af efterårsferien, der blev tilbragt i North Carolina, USA. Den tykke sydstatsdialekt føltes i første omgang fremmed og underlig, men sidst på ugen, da man var blevet mere fortrolig med menneskerne og deres kultur, tog man sig selv i ubevidst og delvist ufrivilligt selv at benytte sig af udtrykket. Første gang udtrykket bevægede sig over mine læber, tog jeg mig selv til munden af ren overraskelse og min hostfamily var ved at falde ned af stolene af grin. Jeg trak på skuldrene og tænkte, at det vel var en del af the full American experience, som man nu engang får, når man lever som amerikaner for en uge.

Hjemme hos os elsker vi Gud
Sådan lyder Philips svar, da rejselærer, eller såkaldt ”chaperone”, Rolf Alexander Wiecker, spørger, hvordan den første weekend med vores værtsfamilier har været. Det er ikke for sjov, at der står ”In God We Trust” på alle mønter og på gavle over alle vigtige bygninger. I North Carolina er man meget stærk i sin kristne tro.

Trump-land er et godt land
Det er ingen hemmelighed, at befolkningen i North Carolina er ekstremt glade for USA’s præsident, Donald Trump, som overtog præsidentposten tilbage i 2016. I den forbindelse er det desuden ikke sjældent at støde på folk, som bærer en håndpistol i buksekanten. Kærligheden til ”The 2nd Amendment”, altså retten til at købe og bære våben, er stor. Mange af de værtsfamilier, som vi elever boede ved, havde våben i hjemmet, og det er ikke en sjældenhed i sydstaterne at have flere end 20. Personligt var dette, udover det kæmpestore udvalg af underlige madvarer i Walmart og et enormt motorvejsnet, en af de største forskelle mellem North Carolina og Danmark.

Men forbind endelig ikke skydevåben med fjendtlighed, for dette er bestemt ikke tilfældet. Fælles for alle de mennesker, jeg har mødt, er netop deres enorme gæstfrihed, positivitet og iver efter at vise deres hjemland frem.

Hostfamilies og kulturmøder
Vores værtfamilier havde alle en forbindelse til Herning Gymnasiums venskabsskole Tri-Country Early College, der kendes som TCEC i daglig tale. Nogle værtsfamilier er forældre til elever på skolen, andre værtsfamilier udgøres af pensionerede lærere eller bedsteforældre til børn, som studerer der. Jeg havnede selv ved den sødeste såkaldte ”hispanic” familie, som det hedder, når man er tilflytter fra Sydamerika. Familien Diaz-Menchu, bestående af Everardo, Guadalupe og deres fire børn, tog ”hospitality” til et helt nyt niveau, da de inkluderede os i deres hverdag og gjorde os til en del af deres lille familie. Den første weekend af vores visit i staterne blev tilbragt udelukkende med værtsfamilien, hvilket gav rig mulighed for at lære dem at kende. Weekenden blev brugt på aktiviteter som kirkebesøg, imponerende hiking-ture, shopping, football games, bonfires, besøg på diverse fastfood-restauranter og spændende samtaler over aftensbordet. Her blev aktuelle emner vendt og diskuteret, såsom flygtningekrisen i Europa, forskellighederne mellem skolesystemerne i Danmark og USA, danskernes (voldsomme, vil nogle måske mene) alkoholvaner og værtsfamiliens holdning til våbenlovgivningen. Selvom kulturforskellene somme tider kunne virke store, må man konkludere, at der i sidste ende er flere ligheder end forskelle.

Hvad ellers?
Når vi elever ikke var sammen med vores hostfamilies, kunne man finde os kørende igennem North Carolinas smukke bjerge i en hvid, traditionel (ja, lige som du kender den fra amerikanske film) skolebus. Vi har besøgt museer, som har gjort os klogere på deres stolte Cherokee-arv, danset squaredance på den danskinspirerede ”folkschool”, nydt den utrolige udsigt fra Bell Mountain og boltret os på en iskold flod, da vi raftede ned ad Nantahala-floden. Dette er blot få af de aktiviteter, som har været med til at gøre vores efterårsferie lidt mere spændende end ellers.

Det har i sandhed været en fuldstændig uforglemmelig tur, som har haft kulturmødet i fokus. Turen har givet os mulighed for at opleve dele af Amerika og amerikanernes kultur fra et meget lokalt og autentisk perspektiv. Derfor blev det også til et langt og tæt gruppekram, da vi fredag morgen sagde farvel til vores hostfamilies for at vende snuden mod Danmark. Det er dog med sikkerhed ikke sidste gang, jeg besøger North Carolina. Derfor var det med ro i maven, at jeg vinkede farvel til min skønne værtsfamilie. Desuden har jeg lovet at tage flere lakridser og skumbananer med til dem, og det er et løfte, jeg har tænkt mig at holde.

See you soon, North Carolina, and God bless y’all!

Tekst af Signe Mørup Pallishøj, 3.r

chevron-right chevron-left