Nyheder

Print

Hvordan spredes sygdomme?

Hvad er influenza, og hvordan smitter det? Hvorfor opstår epidemier, og kan vi beregne matematisk, hvordan de spreder sig? Hvordan bremser vi en koleraepidemi, og hvordan bekæmper vores immunforsvar en infektion?

Dette var nogle af de spørgsmål, som eleverne på biotek-studieretningen fik svar på på studieretningsdagen i torsdags. Ud over at lave simuleringsøvelser i laboratoriet arbejdede de teoretisk med immunforsvaret, og de var på et virusløb, hvor de ud fra forskellige oplysninger skulle gætte en virus. Dagen sluttede med foredrag af mikrobiologi Kurt Handberg, der fortalte om fugleinfluenza, andre vira og spredningen af disse.  Vi havde også besøg af sygeplejerske Anni Fjord fra Læger uden grænser, der fortalte som sit arbejde i Yemen med bekæmpelse af koleraepidemien.

Om lørdagen forsatte studieretningsdagen, da eleverne fra 1y og 2y arbejdede med hjemmebrygget øl. Først var der gær på programmet: Ved hvilken temperatur deler gærceller sig hurtigst, er det muligt at tælle, hvor mange gærceller, der er i en pakke gær, hvordan laver man en destillation, og kan man opstille en matematisk model, der kan bruges til at udregne alkoholprocenten i en hjemmebrygget øl?

Der var også gang i laboratorierne og de matematiske programmer, og der blev også brygget øl. Eleverne var blandet på tværs af årgange og havde en spændende dag, der ud over laboratoriearbejde og matematisk modellering også bød på et fælles teoretisk oplæg til dagen.

Tekst: Ditte Betina Kjeldsen