Nyheder

Print

Idrætsdag med besøg fra Lærdansk

Eleverne fra 1.v. havde i dag den store glæde at byde velkommen til 25 elever fra ungdomsklassen på Lærdansk i Herning. 1.v’erne havde forberedt en formiddag fyldt med idrætsaktiviteter. Takket været engagerede Lærdansk-kursister, der virkelig gik til den, bød formiddagen på masser af latter, fællesskab og ikke mindst røde kinder.

Efter en god frokost med plads til snak og hygge fik Lærdansk-kursisterne en guidet rundtur på skolen og endte i det store auditorium, hvor 1.v’erne nu var på banen med oplæg om dansk foreningsidræt, skoleliv og ungdomskultur m.m. Små pauser med plads til opklarende spørgsmål, hyggesnak og fælleslege var det eksotiske krydderi, der gjorde netop denne dag til en af de gode og mindeværdige. Og nu må vi i tænkeboks, for der er ingen tvivl om, at såvel Lærdansk-kursister som 1.v’ere har masser af mod på at have det sjovt sammen en anden gang.

Tekst: Line Dalsgaard Vilsen