Nyheder

Print

Karriereplaner, nej tak!

Månedens portræt: Mads Brandstrup

3.c, årgang 1997

Skal elevrådet kunne nedstemme rektors beslutninger?
Min gymnasietid blev mere og mere og mere politisk for hvert år, der gik, og det stod relativt hurtigt klart for mig, at min fremtid og karriere på en eller anden måde skulle handle om det politiske. På gymnasiet førte arbejdet som elevrådsformand til en plads i hovedbestyrelsen for Gymnasieelevernes Landsorganisation (der i dag er fusioneret med DGS). Jeg var meget optaget af, at gymnasiet også skulle fungere som en skole i demokrati, og derfor brugte jeg mange timer på at arbejde for elevernes indflydelse på deres hverdag – nogle af ideerne var dog mere fantasifulde end realistiske. Således var der ikke den store forståelse for et forslag om, at elevrådet skulle kunne nedstemme rektors beslutninger.

Idehistorie eller journalistik?
Selv om jeg egentlig altid har vidst, jeg ville være journalist, så kom jeg faktisk i tvivl i 3.g. Min ”maksimalhumanistiske” sammensætning af valgfag med filosofi og samfundsfag lagt sammen med undervisningen i dansk, religion og oldtidskundskab gjorde, at jeg seriøst overvejede at læse idehistorie. Det fravalgte jeg dog efter at have vendt og drejet karrieremulighederne. Jeg begyndte to et halvt år efter min studentereksamen på Journalisthøjskolen i Aarhus. Som et led i min uddannelse læste jeg økonomi og tv-tilrettelæggelse på University of Missouri i USA. Jeg er i øjeblikket i gang med en lederuddannelse for ledere i mediebranchen.

The Heartland of America
Jeg rejser en del i kraft af mit arbejde og har besøgt en række spændende lande som Afghanistan, Indien, Libyen og USA. Det er typisk som vedhæng til danske politikere, der besøger det pågældende land. Jeg boede godt et halvt år i Columbia i den amerikanske delstat Missouri, der er en del af det, amerikanerne selv kalder ”Heartland America.” Det var en stor oplevelse at få en hverdag i et land og lære en mentalitet at kende, der er noget længere væk fra den danske, end man umiddelbart skulle tro. Det gav dog også venskaber for livet, og flere af mine amerikanske medstuderende fra dengang ser jeg stadig.

TV og den skrevne presse
Som de fleste journalister fik jeg min første ansættelse det sted, hvor jeg var i praktik. Praktikken er en hjørnesten i uddannelsen og varer næsten halvdelen af studietiden. For mit vedkommende var det TV Avisen på DR, hvor jeg var i to et halvt år. Det politiske trak fortsat, så da TV2 lancerede TV2 News og i den forbindelse udvidede sin politiske redaktion, skiftede jeg arbejdsplads. Siden da – seks et halvt år – har jeg været på ”Borgen”. Jeg valgte dog at skifte fra tv til den skrivende presse for at kunne bruge min erfaring mere analytisk. Først som reporter og souschef hos Politiken og siden oktober sidste år som politisk redaktør for Børsen.

Fra dør til dør
Jeg kan ikke anbefale nok at prøve kræfter med de ting, der omgiver en. Vejen til et spændende liv er sjældent snorlige, og de erfaringer, jeg gjorde mig med elevrådsarbejdet og gymnasiets forskellige udvalg, skærpede min appetit for det politiske og min fascination af magtens udøvelse. Jeg har aldrig været tilhænger af egentlige karriereplaner. Men jeg forsøger at sige til mig selv, at når jeg går ind ad én dør, så skal det gerne føre til at åbne den næste. Så udover at et job selvfølgelig skal være spændende i sig selv, så skal det også flytte mig fremad – uden at lægge mig fast på noget endemål.

Båndet mellem herningensere
På trods af at jeg har boet mange år i København, så svarer jeg stadig ’Herning’, når folk spørger, hvor jeg kommer fra. Det er mit indtryk, at der er et mærkeligt, udefinerbart bånd mellem folk fra Herning, når de mødes i den store verden. Jeg lytter i hvert fald en ekstra gang.