Nyheder

Print

Lidt mere eventyr, lidt mindre hverdag

Kim Ardal

3.cx, årgang 1989

For mig blev gymnasietiden om noget ”de formative år” i mit liv. Også selv om jeg har gjort mig umage med at udvikle mig (bare i en eller anden retning) siden da. Gymnasiet åbnede i den grad mine øjne for, at horisonten kunne række længere end til Tjørring Bakke. Og mine drømme om fremtiden ændrede sig med denne nye indsigt. Fra drømmen om en læreplads i en sportsbutik til idéen om et videregående studium i København. Det hele endte så et eller andet sted midt i mellem – eller helt på afveje, hvilket i hvert fald var min mors opfattelse i nogle år. Herning Gymnasium blev også mødet med nogle af de mennesker, som jeg stadig er allertættest på. Vi er en vennekreds bestående af otte gymnasiekammerater fra tre årgange og endnu flere klasser, der stadig ses jævnligt, nogle af os hver dag i kraft af arbejdsfællesskab. Vi har til sammen syv koner, to ekskoner og 23 børn at tage os af. Men det er kun, når vi bare er os selv, at det er comme il faut at fortælle gymnasieanekdoter og snakke ”Herning-snak”.

Efter en rygsækrejse i Mellemamerika i 1989-90 flyttede jeg i sommeren 1990 til København og begyndte på historiestudiet på Københavns Universitet. Herefter fulgte et år på jurastudiet. Så tilbage på humaniora på danskstudiet, nu med historie som sidefag. Og i 1995 blev jeg så sat fri fra mine studie-lidelser, da jeg fik mit første job i tv-branchen og tænkte: ”Studiet kan jeg altid gøre færdigt”. Yeah, right. – Jeg har været i branchen siden. Jeg forsøger hver dag at udtænke en flugtplan, men det er ikke lykkedes endnu. I 2005 startede jeg mit eget produktionsselskab, som jeg senere solgte til den internationale tv-koncern Zodiak Media Group. I dag er jeg administrerende direktør i et selskab, der hedder Blu. Det er os, der bl.a. producerer X Factor til Danmarks Radio.

Jeg har stået bag produktionen af en lang række programmer, som bl.a. tæller Jeopardy!, Hvem vil være millionær?, Danish Music Awards, Popstars og Vild med Dans.

Det tog næsten 15 år, mange krumspring og en del slåen sig i tøjret at nå frem til følgende erkendelse: Familien er det vigtigste. Jeg er gift med Sofia, som jeg har kendt i ti år. Vi blev gift i sommeren 2012. Der var 100 mennesker med til brylluppet, og to af dem var min datter Coco på 16 og vores søn Jacob på 2. Der er en lillesøster på vej.

Jeg kunne skrive en ganske lang liste med steder, jeg har været – og jeg elsker at rejse, særligt med min hustru. En helt særlig destination for os er Israel og i særdeleshed Tel Aviv, hvor vi ofte er flere gange om året for at slappe af, shoppe, bade, blive en lille smule klogere og besøge familie.

Jeg forsøger efter bedste evne – nogle gange succesfuldt, andre gange helt uden virkning – at leve op til mit selvformulerede motto: ”Lidt mere eventyr, lidt mindre hverdag”.