Nyheder

Print

Musikworkshop om arabisk musik

Onsdag den 8. november havde vi, 1.m og 1.u på Herning Gymnasium, besøg af en københavnsk trio, der specialiserer sig i arabisk musik. Dagen indeholdt teori, sammenspil og til sidst en koncert, hvor 2.g’erne og 3.g’erne var inviteret med. Det var underholdende og spændende, og koncerten var utrolig.
Konrad Rønne Kristensen, 1.m

Jeg oplevede et helt vildt spændende kulturmøde, både blandt menneskerne og i musikken. De tre musikere formåede at fremhæve, hvor smukt det er, når modsætninger mødes og specielt også, når det udfordrer vores tankegang. At musik er fedt, når det bryder både skalaer og tonarter – netop som arabisk musik kan gøre. Der blev skabt en tydelig rød tråd mellem det danske og arabiske, og det må netop være kernen i integration – ikke at nogen indretter sig efter vores samfund, men at vi mødes og lærer hinanden at kende. Det var der fokus på den dag, og det, synes jeg, var vildt interessant.
Hannah Eklund, 1.u 

chevron-right chevron-left