Nyheder

Print

Orienteringsdag

Orienteringsdagen lørdag den 19. januar er for alle, der gerne vil opleve Herning Gymnasium og høre om, hvem vi er, hvad vi laver, hvilke studieretninger vi udbyder, vores internationale aktiviteter, det sociale liv på skolen og få et indtryk af hverdagen på Herning Gymnasium.

Du skal bare møde op, og tag gerne dine forældre med. Elevguiderne hjælper dig rundt på skolen, hvor du kan høre om forskellige studieretninger og nogle af vores valgfag. Der vil være studieretningsrelevante værksteder om lørdagen, hvor du og dine forældre er velkomne til at deltage.

Rektor og studievejledere vil i starten af mødet informere generelt om studentereksamen, og om hvilke værdier og visioner vi har for elever, der gerne vil gå hos os. Der vil under hele arrangementet være studievejledere på skolen, der kan hjælpe med spørgsmål om studieretninger, uddannelsesmuligheder og meget mere.

Programmet for besøg den 19. januar 2019

  • 10.00 – 10.25: Rektor Søren Brøndum og studievejledere orienterer generelt i Festsalen
  • 10.35 – 11.05: Præsentationer af studieretninger
  • 11.15 –  11.45: Præsentationer af studieretninger
  • 12.00 – 12.25: Rektor Søren Brøndum og studievejledere orienterer generelt i Festsalen
  • 12.35 – 13.00: Præsentationer af studieretninger

Vi glæder os til at se dig!