Nyheder

Print

Premiere på SOS – A Super Trouper Musical

Salen var fyldt op. Faktisk var der så mange til premiereaftenen, at der måtte sættes ekstra stole ind. Salen var badet i blåt lys, og det elektroniske lydbillede prikkede til den forventningsfulde stemning. Flere hårde slag med stigende volumen. Forestillingen var klar til at begynde.

Så fik vi ellers en på ABBA-opleveren. Den stakkels Sophie manglede sin far til sit bryllup, og midaldrende kvinder søgte desperat efter kærlighed. Sensualiteten lå tykt over scenen, mens dampende og hede numre blev afspillet for publikum, der også kunne nyde de skønne retrokostumer med trompetbukser og plateaustøvler, et yderst velspillende band, lækre dansere, skønne solister, et smækkert kor og mange, mange flere.

En yderst oplagt premiere der satte gang i publikum.

chevron-right chevron-left