Nyheder

Print

Så er Goethe-sprogcertifikatet 2018-2019 i gang

For andet år tilbyder Herning Gymnasium det tyske sprogcertifikat, der er kendt som Goethe-sprogcertifikatet. I år har mange flere elever end sidste år tilmeldt sig, og vi glæder os meget over at gøre flere elever klar til at tage prøven til Goethe-sprogcertifikatet i maj 2019.

Goethe-sprogcertifikatet er henvendt til dem, der gerne vil gøre lidt mere ud af tysk og gerne vil have et bevis på, at de er ekstragode til tysk. Det kan for eksempel være relevant for de elever, der gerne vil arbejde med tysk i fremtiden eller vil bruge tysk i deres studier. Det kan også være interessant, hvis man som elev bare gerne vil have endnu et diplom i hånden og noget flot at kunne skrive på sit CV. Sidst, men ikke mindst er Goethe-sprogcertifikatet også en god mulighed for dem, der gerne vil tage den afsluttende prøve, samtidig med at de fastholder og videreudvikler det tysk, som de lærer i den almindelige undervisning.

Den typiske Goethe-elev går i 2g eller 3g og har en stor interesse for det tyske sprog og vil gerne blive ekstragod til tysk og få et bevis på dette i hånden.

Hvis man overvejer at tage et Goethe-sprogcertifikat og gerne vil vide, hvad Herning Gymnasium tilbyder i denne sammenhæng, så læs mere her:

Goethe-sprogcertifikatet udbydes hvert skoleår med 12 forberedende undervisningsgange og en afsluttende prøve. Efter bestået prøve får man det officielt og internationalt anerkendt sprogcertifikat udstedt af Goethe Institut Dänemark. Undervisningsgangene tilbydes gratis, ligesom vi også stiller undervisningsmateriale til rådighed. Gebyret for den afsluttende prøve skal man dog selv betale til Goethe Institut Dänemark. Gebyret ligger på cirka 1.100 eller 1.300 kroner. Næste Goethe-forløb starter vi i slutningen af november 2019, og vi vil annoncere dette ved den fællesmorgensamling i efteråret i det kommende skoleår, hvor man også vil kunne tilmelde dig.

Nedenfor kan du se nogle billeder fra en af de første Goethe-undervisningsgange i dette skoleår.

Tekst: Rolf Wiecker

chevron-right chevron-left