Nyheder

Print

Sidste aften i Alicante

En af de sidste hele dage, 2.a havde tilbage, blev blandt andet tilbragt på et lille, men yderst flot kunstmuseum ved navn MACA beliggende i en af de små gader i Alicante. Museet bød på værker lavet af kendte kunstnere så som Dalí, Picasso og Miró, men også mange andre.

Det var et museum som bød på noget mere anderledes og spændende installationskunst, end det man ser på danske museer. Det betød også, at det uundgåelige spørgsmål om, hvad der kan betegnes som kunst, kom frem. Vi kom til den konklusion, at hvis et lærred, der er malet grønt, provokerer beskueren, har kunstneren alligevel opnået noget med værket.

MACA var en god afslutning på en dag, som bestod af en masse nye indtryk af Alicante og dens kunst og kultur.

Tekst: Louise, Chiara og Mette P., 2a

Privat indkvartering
At bo i et fremmed land, med et fremmed sprog kan være udfordrende. I vores uge i Alicante har vi i par været indkvarteret hos spanske familier og blevet kastet ind i et delvist fremmed sprog. Kommunikationen har været svær, men kropssprog og mimik har været en stor hjælp. Maden herhjemme er også anderledes, og tidspunkterne ligeså. En dansk rugbrødsmad med leverpostej og agurk er ikke ligefrem førsteprioriteten i de spanske hjem. Her finder man i stedet varm mælk og baguettes i massevis, hvilket også har sin charme. Udover det har familierne været utrolig søde og budt os velkommen i deres hjem med et smil på læben.

Indtryk fra turen