Nyheder

Print

Slip kreativiteten løs

Fredag d. 22/11 havde Herning Gymnasium besøg af 8. klasseeleverne fra Lindbjergskolen, Hammerum afdelingen. Hele dagen arbejdede vi med kreative øvelser i billedkunst. Temaet var krig, og eleverne startede dagen med selv at opleve en krig på egen krop. Skyer af farverigt pulver hang tæt om eleverne, som i en performance kæmpede det bedste de havde lært mod ”fjenden”. Inde i varmen igen fik eleverne praktisk erfaring med kompositionsprincipperne statisk og dynamisk. Vi eksperimenterede med flydende tusch og trykteknikker. Efter et stykke kage var energien igen i top til at arbejde med krigs-collage. Med udgangspunkt i fotos fra morgenens fysiske øvelse øvede eleverne sig i at ændre indholdet fra en sjov og farverig krigsleg til at vise en dramatisk og dynamisk krigsscene. Afslutningsvis holdt vi en fernisering med snacks, hvor værkerne blev udstillet og diskuteret.

Tak for en begivenhedsrig og kreativ dag i billedkunstens tegn fra Annemarie og Karin.

 

Tekst og foto: Karin Meyer Refsgaard