Nyheder

Print

To kontinenter, tre lande og to have i én cocktail

3.s har været på tur til Gibraltar i forbindelse med deres studieophold i Málaga. Gibraltar ligger på den spanske sydkyst, men er britisk territorium og ligger desuden blot 15 km. fra det afrikanske kontinent (kun adskilt af Gibraltarstrædet).

Her havde de fra ét og samme punkt udsigt over Atlanterhavet og Middelhavet og over to europæiske lande og Marokko, som kunne skimtes i horisonten. En smuk cocktail! Eleverne var også oppe på den høje Gibraltarklippe, hvor de besøgte en grotte og tog sig i agt for de mange aber, som var meget nysgerrige og temmeligt nærgående.

Tekst: Helle Foged Thomsen