Vores dygtige administrative medarbejdere står altid klar til at besvare spørgsmål.
I 2023 fyldte Herning Gymnasium 100 år, og vores lange historie betyder, at vi har mange gamle traditioner og værdier, som vi er stolte af og værner om. Fra dag ét har der på Herning Gymnasium været fokus på eleverne, og skolen har altid været kendetegnet ved glade, dygtige og engagerede elever. Det er en del af vores DNA.
Men 100 års tradition er ikke ensbetydende med, at vi er en gammel og støvet uddannelsesinstitution. Hver dag fokuserer vi på høj kvalitet, omhu i arbejdet og omsorg for vores medmennesker. Hver dag arbejder vi på at skabe fornyelse og forandring i skolens hverdag, for at skabe de bedste rammer for undervisningen, og hver dag er det vores mål, at eleverne trives, at de bliver dygtige, og at de bliver godt klædt på til videre uddannelse – hver for sig og sammen.
Velkommen til en verden af faglighed og fællesskab – velkommen til Herning Gymnasium.