Science Battle

Science Battle-konkurrencen tilbyder lærere og elever en anderledes oplevelse uden for klasselokalet, hvor science er i fokus.

Science Battle-konkurrencen har som mål at engagere 9. klasser i sciencefagene.

Gennem deltagelse i konkurrencen kan dine elever få en anderledes oplevelse med science, hvorigennem dine elever kan udforske, søge forståelse og engagere sig. Såvel fagligt teoristærke elever inden for naturvidenskab som praktikerne, der engagerer sig i helt konkrete virkelighedsnære problemstillinger, vil kunne opleve konkurrencen motiverende og vedkommende.

En konkurrence med fokus på sciencefagene

Konkurrenceplan

Uge 48: Hele din 9. klasse (klasser) besøger Herning Gymnasiums til kvalifikationsrunden. Vi laver en aftale om en ugedag som passer jer, kl. 9.00-11.30 (I skal ankomme 20 min før angivet konkurrencestart). Den konkrete besøgsdato aftales med Klaus Christensen, Herning Gymnasium,
KC@herning-gym.dk

Herning Gymnasiums scienceelever afvikler deres egenudviklede Science kvalifikationsrunde med dine elever (hold a 3-4 elever, vi laver hold). Varighed 2,5 time. Som afslutning kåres 2 vinderhold pr. klasse og disse modtager invitation til finaledagen på Herning Gymnasium.

Det eneste du som deltagende skole skal er altså at møde op på Herning Gymnasium til aftalt tid.

Finaledagen

Uge 4 Fredag: Finaledagen på Herning Gymnasium, hvor alle deltagende skolers vinderhold Science Battler mod hinanden. Dine vinderhold fra kvalifikationsrunden møder selv kl. 8.30 på Herning Gymnasium. Herning Gymnasium står for frokost. Efter finaledagens afvikling vil du evt. kunne have et hold i top-3! Det er vores klare mål, at finaledagen vil skulle opleves som en fagligt anderledes, spændende og innovativ dag, sammenlignet med hverdagen.

Tilmeld jer her

Tilmeld din klasse i denne kontaktformular.
Hvis du har yderligere spørgsmål, så send Klaus en mail.

Klaus Christensen (KC)
Tlf.: 23838398
E-mail: kc@herning-gym.dk

Søg efter en side