Sparekrav og løfteevne

Print
Søren Brøndum

Søren Brøndum

Sparekrav og løfteevne

Gymnasieuddannelserne har været på dagsordenen i dette efterår. På den ene side er det oplægget til økonomiske besparelser, der har givet overskrifter. På den anden side har der været fokus på karaktererne i gymnasiet, og her taler vi både om karakterkrav som adgangsgivende betingelse for optagelse i gymnasiet (skal en elev have 02–4 eller måske 7 som adgangskrav?) og om de karakterer, der gives i gymnasiet.

Den økonomiske situation
Regeringen har fremlagt et forslag til finanslov for 2016, der også angiver nogle rammeforventninger til finanslovene i 2017 – 19. Det er især de sidstnævnte, der har givet anledning til megen uro blandt både elev- og lærerorganisationer. Og det er der nok ikke noget at sige til, for det skaber usikkerhed blandt medarbejderne, når der varsles så store økonomiske ændringer, uden at der i øvrigt er blevet ændret et komma i lovgivningen, som danner grundlag for undervisningen.

Hvis vi tager udgangspunkt i finanslovsudspillet og ser på Herning Gymnasiums situation over de næster 4 finansår, dvs. 2016-19, så vil det kort fortalt betyde, at såfremt det vedtages, som det foreligger, vil skolens indtægter falde med ca. 11 -12 % i løbet af perioden. Og det vil ske under forudsætning af uændret elevtal og klassetal. Det vil kunne mærkes, for vi kan naturligvis ikke opretholde så mange lærerstillinger, når økonomien ikke er til det. Der skal spares, og der skal effektiviseres i betydeligt omfang. Og det er vi naturligvis gået i gang med at forberede.

Karakterkrav forud for gymnasiet
Diskussionen om adgangskrav til gymnasieuddannelserne har været debatteret, siden Folketingets partier vedtog et forlig om erhvervsuddannelserne, der indførte et adgangskrav til de faglige uddannelser, der betød, at eleverne skulle have bestået (med karakteren 02) i dansk og matematik. Det rejste naturligvis straks spørgsmålet, om ikke de samme krav skulle gælde gymnasieuddannelserne. Hertil var svaret politisk betinget. Fra Socialdemokratiet og partierne til venstre herfor, der ikke ønskede at gøre forskel på uddannelserne og i øvrigt advarede imod at gøre det ”finere” at gå i gymnasiet, hvis karakterkravene lå højere end kravene til erhvervsuddannelserne, lød svaret, at minimumskravet burde være 02, over Venstre og Konservative, der gerne så det ligge højere og derfor svarede 4 på spørgsmålet til Dansk Folkeparti, der sagde mindst 6, og Liberal Alliance, der svarede mindst 7.

Blå Blok ønsker færre, men dygtigere elever i gymnasiet. De gør det ud fra den overbevisning om, at der i dag går elever i gymnasiet, som ikke burde gå der, fordi de har for dårlige forudsætninger.

Og det kan de godt have ret i. Men jeg er blot ikke sikker på, at det er adgangskravet på karaktererne, der vil sortere de umotiverede fra. Som landet ligger nu, skal eleverne være erklæret studieegnede som forudsætning for optagelse i en gymnasial uddannelse. Vi ser, at studieegnethedserklæringen bliver givet på et meget forskelligt grundlag. Og det er ikke altid, at elevernes karakterniveau fra grundskolen giver det bedste vurderingsgrundlag. Vi ser talrige eksempler på, at der blandt elever, (og især blandt drenge) er talentfulde unge, der, når de skifter miljø i en alder af 16-17 år, pludselig opdager, at de motiveres til at yde meget mere. Skal de ikke fortsat have chancen?

For min skyld må politikerne vælge at lægge et adgangskrav, hvor, de synes, det bør være, for ad denne vej at signalere, at vi forventer noget af de unge, hvis de vil gå i gymnasiet. Det kan der være megen fornuft i, og hvis ikke netop gymnasieuddannelsen, som er en karakterskole, skulle anerkende karakterer som givende et retvisende billede, må der være noget galt. Og i den undersøgelse af Dansk Erhverv, der refereres nedenfor, dokumenteres det da også, at der er en positiv sammenhæng mellem, at jo højere karakterniveauet er i folkeskolen, des højere er karakteren i gymnasiet.

Men jeg vil advare imod at tolke dette adgangskrav som det eneste retvisende krav for optagelse. Vi bør give gymnasierne mulighed for at efterprøve enhver ansøgers evne og motivation ved en optagelsesprøve og efterfølgende -samtale, så vi ikke taber unge mennesker (læs: drengene) i uddannelsessystemet. Det bør også være muligt for et ungt menneske, der er blevet afvist til en uddannelse at anmode om en optagelsesprøve, hvis man mener, at afvisningen er sket på et forkert grundlag.

Karakterer i gymnasiet
For en måneds tid siden kunne vi i medierne se Midt- og Vestjyllands gymnasier beskrevet meget positivt. Det var især STX-gymnasierne, der var fremhævet. Udgangspunktet var Dansk Erhvervs undersøgelse af den såkaldte socio-økonomiske løfteevne, hvor man så på de skriftlige karakterer ved studentereksamen. Analysen tog højde for elevernes sociale baggrund og deres karakterer i folkeskolen.

Samtlige standpunktskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer indgår ikke i undersøgelsen. Det er alene de skriftlige eksamenskarakterer.

Undersøgelsen viste, at de midt- og vestjyske gymnasiet generelt klarede sig flot med hensyn til løfteevne, som den blev målt af Dansk Erhverv. Årsagen til at Holstebro Gymnasium falder igennem i året undersøgelse af Danske Erhverv, har jeg ingen viden om.

Løfteevnen 2012-14 ved skriftlig eksamen – ud af 134 stx-gymnasier
UddannelsePlaceringSkriftligt gennemsnitRealiseret løfteevne
Ikast-Brande Gymnasium27,180,6
Ringkøbing Gymnasium77,200,38
Herning Gymnasium137,320,27
Silkeborg Gymnasium167,640,25
Århus Katedralskole468,070,07
Viborg Katedralskole837,3-0,05
Holstebro Gymnasium1336,84-0,4

Kilde: Dansk Erhverv 2015

Når de midt- og vestjyske gymnasier klarer sig godt med hensyn til løfteevne, tror jeg, at det skyldes, at der er en generel stor pligtfølelse i vores område. Man gør sig lidt mere umage end andre steder, fordi man ved, at man skal stå på tæer. Det har forældregenerationen også skullet. Derfor bakker de op om skolens/gymnasiets krav og forventninger.

Det ser vi også, når vi sammenligner årets studentereksamensresultat fra 2015. De midt- og vestjyske gymnasier klarer sig rigtigt flot. De ligger alle på eller over landsgennemsnittet. Det er da ikke så ringe. Det bekræfter endnu en gang, at vi generelt har meget dygtige elever på stx-uddannelserne i vores område. Derfor skal man passe på, at vi ikke tror, at de diskussioner, der foregår med udgangspunkt i hovedstadsregionen også gælder i vores område. Vi har stadig et uddannelsesmæssigt efterslæb i det midt- og vestjyske. I Herning Kommune går kun 30 % af en ungdomsårgang i stx-gymnasiet. Og de klarer sig sådan set meget godt. Det er helt andre tal, man ser andre steder i landet.

Studentereksamensresultatet 2015 – alle eksamensresultater på ca. 140 stx-gymnasier
UddannelsePlaceringEksamensresultat (gns)Landsgennemsnit
Århus Katedralskole88,07,3
Silkeborg Gymnasium117,97,3
Herning Gymnasium157,97,3
Viborg Katedralskole277,77,3
Ringkøbing Gymnasium347,67,3
Holstebro Gymnasium457,47,3
Ikast-Brande Gymnasium637,37,3

Kilde: Undervisningsministeriet 2015